Hvem er vi?

Velkommen til Haga Hunting - Mød Far og Søn Bag Skærmen!

Vi byder dig hjerteligt velkommen til vores lille familieunivers, hvor vores passion for jagt skinner igennem i alt, hvad vi gør. Vi er stolte af at kunne dele vores historie med dig og give dig et indblik i de to personer, der står bag vores webshop.

Hvem er vi?

Vi er en familiedrevet virksomhed, hvor det startede ved at far og søn har bundet kræfterne sammen for at løse ét enkelt problem: kolde hænder på jagt. Jeg hedder Emil Viborg, og jeg er søn af Hans-Henrik Viborg. Oprindeligt stammer vi fra Bornholm, hvorfra vores navn "Haga" også udspringer. I 2018 flyttede vores familie på seks personer fra Bornholm til min barndomsgård på Fyn, hvor vi stadig bor i dag.

Jeg, Emil, er i skrivende stund 20 år gammel og har haft jagttegn i fire år. Det var efter en kold decemberjagt, at jeg fik ideen til at opfinde geværhandsken. Jeg tænkte simpelthen, at der måtte være en smartere løsning end traditionelle handsker. Hvis du er nysgerrig på historien bag, kan du læse mere om den her. Jeg blev student i 2023 og har sideløbende med gymnasietiden og derefter drevet virksomheder som Jeans Club ApS. Dog har jeg nu valgt at træde ud af dette for at fokusere fuldt ud på Haga Hunting, hvor min passion virkelig brænder.

Min far, Hans-Henrik, er i skrivende stund 56 år gammel og har haft jagttegn siden han var 16 år gammel. På samme måde som jeg går på jagt med min far, gjorde han det samme med sin egen far. Og mon ikke mine børn også en dag kommer til at opleve det samme? Hans-Henrik arbejder til dagligt på Vejstrup Efterskole, efter at have været landmand i mere end 25 år. Han deler min store passion for jagt og er både jagttegnsinstruktør og har deltaget i DM i jagthornblæsning flere gange.

Sammen udgør vi et dedikeret og passioneret team, der brænder for at udvikle og fremme jagtkulturen, som vi holder så højt. Vores mål er at gøre jagt tilgængeligt og overkommeligt for alle, så flere kan opleve den samme glæde, som vi gør.

Vores Engagement

Vi stræber efter ikke blot at levere produkter af høj kvalitet, men også at give dig en personlig og opmærksom kundeoplevelse. Det skal ikke være besværligt eller dyrt at komme i gang med at gå på jagt. Vores mission er at gøre det nemt og overkommeligt for nye jægere at komme i gang. Det er det, vi står op hver dag for at opnå.

Vores Drømme

Vi drømmer om at se vores lille familieforretning vokse og blomstre, samtidig med at vi fastholder den personlige betjening og omsorg, som vi startede med. Vi håber på at kunne udvikle flere nye produkter, der kan gavne alle jægere. Vores ønske er at fremme jagtkulturen i Danmark og få flere til at opdage glæden ved jagt. Vi håber også at kunne skabe et fællesskab omkring vores Haga-univers, som alle kan være en del af, uanset hvor i landet man bor.

Tak fordi du tog dig tid til at lære os og vores vision bedre at kende. Vi ser frem til fortsat at dele vores passion og engagement med dig!


Skrevet 25.04.24 - Emil Viborg