Du monterer geværhandsken direkte på dit gevær, stikker din skydehånd ind i handsken, og betjener dit gevær med en varm og komfortabel hånd. Det føles som at have hånden i lommen – bare på geværet – og du skyder præcis, som du plejer.
Geværhandsken kan også bruges på halvautomatiske. Den er fremstillet af kvalitetsmaterialer, der er både vind- og vandtætte, hvilket sikrer, at din skydehånd forbliver varm under hele jagten. Designet er lavet, så det ikke generer dit udsyn når du sigter.